Den tidligere U23-verdensmester, Fabio Duarte, sejrede på prologen af Vuelta a Colombia, da han snævert besejrede Felix Cardenas og Marlon Perez. Men faktisk var vejrguderne meget tæt på at sætte en stopper for Duartes triumf, da regnen piskede ned midtvejs gennem prologen.
En af de sidste ryttere, der nåede at komme ud på ruten og fuldende sin prolog før regnen kom, var Felix Cardenas, og da han kørte over stregen i 4:33 lignede han dagens vinder. Men Duarte kom susende og slog Cardenas’ tid med under et sekunds forskel. Heldigvis for Colombia-Coldeportes havde vejret ændret sig.
- Da det startede med at regne, troede vi for et øjeblik, at vores chancer var væk. Heldigvis stoppede det efter en time cirka, og omstændighederne var meget gode, da Fabio kørte ned ad rampen, sagde holdets manager, Claudio Corti, der tidligere var manager for Barloworld, da de fik et Wild Card til Tour de France.
Det var Fabio Duartes første sejr i år for hans nye hold, hvor han er holdets helt store profil.