|
|
|
Den nye Sworks Enduro i de klassiske Specialized farver. Kampvægten siger fantastiske 11,8 kg. |
|
|
|
|
|
|
Specialized 2013: Enduro S-Works
|
|
Cykelmagasinet er til Specialized 2013 launch. Det kommende år byder på endnu mere 29" og flere opgraderinger af populære modeller.
|
|
AF: Cykelmagasinet 11. juli 2012 kl. 08:27
|
|
|
En af de store nyheder er den helt nye Enduro, som er blevet væsentligt lettere, uden at det er gået udover stivhed og styrke. Specialized har set tendensen med flere og flere enduro-løb i Europa og USA og reageret med et design, der kombinerer lavere vægt og gode klatre evner. Målet er en cykel, der kan køres op de fleste steder, men som for alvor har fantastiske egenskaber, når det skal gå nedad.
Topmodellen er selvfølgelig en S-Works udgave, som med lette Carbon-hjul, den helt nye SRAM XX1 gruppe og masser af smarte designelementer holder en vægt på under 12 kg. S-Works udgaven levere med den meget justerbare Cane Creek dæmper, imens de billigere modeller klarer sig med en Fox dæmper. Fox-dæmperen har autosag, hvilket bliver standard på de fleste af Specializeds fuldt affjedrede cykler. Big S har også fået Rock Shox til at lave autosag på deres dæmpere, så det over hele linien er blevet væsentligt nemmere at sætte bagdæmperen op. I forhold til 2012 Enduroen er Fox forgaflerne nu med 34mm ben, så her spares der også lidt vægt. Med 165 mm vandring bag til og 160 mm foran er der overskud tilde fleste spor. De fleste af modellerne leveres med Specializeds Command Postog kabelføringen til den er integreret i rammen.
Specializeds ingeniører har også prioriteret mulighed for flaskeholder på Enduroen, så man ikke behøver at køre med Camelbag. S-Works udgaven leveres med den super ekslusive SRAM XX1 gruppe. Den klarer sig med en 34 tands klinge foran, men med en 11 speed kassette med en 11-42 gearing på bagtil. Den store gearspredning betyder, at man ikke kommer til at savne den ekstra klinge foran. Priser og levering er endnu ukendt, da SRAM endnu ikke kan levere den nye gruppe. Specialized er gået all in på udstyret med lette og stærke Roval carbonhjul og gennemtænkte lette komponenter. Det kommer til at koste, men der findes heller ikke andre cykler på markedet, som kan konkurrere på vægt og vandring.
Heldigvis findes der også billigere udgaver både med samme carbonramme og en endnu billigere aluminiumsramme.
I de kommende dage kommer der mere om Specialized's 2013 MTB program.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|