|
|
|
|
|
|
|
|
Sparekassen Sjælland Løbet: Det hårdeste i 2011
|
|
På vej op ad Elverdamsbakken første gang er der helt stille i feltet. Al den normale småsnak og råbene til de andre var væk. Man kan kun høre cyklerne og vores forpustede åndedræt. Vi har cyklet 20 kilometer ud af 90 i Holbæks løb, og den første del af feltet er allerede blevet sat af.
|
|
AF: Henrik Andersen 17. august 2011 kl. 09:36 // FOTO: www.kehletfoto.dk - Det vindende udbrud i D
|
|
|
//Løbsberetning fra D-feltet// Alle vidste, at Sparekassen Sjælland løbet arrangeret af Holbæk CR ville blive det hårdeste løb i år, og selv om vi ikke var igennem første omgang endnu havde vi allerede kravlet op ad flere og stejlere bakker end i de fleste cykelløb. Brødbakken var den første vi ramte allerede efter 4 km: 900 meter med en gennemsnitlig stigning på 6% og passager med 16%. Så Algestrupbakken med op til 11% før vi kom til Maglesøbakken; 10-11% i gennemsnit og passager op til 16%.
Nu er vi på Elverdamsbakken. Vi ved, at Elverdamsbakken vil blive afløst af Klosterbakken med op til 11% før vi kører ind på opløbsstrækningens stigninger.
//Styrt – feltet splittet// Kort efter at vi drejer til højre på Elverdamsbakken sker det, der for mange afgør løbet i D-klassen: En rytter drejer uden om et hul, rytteren bagved bliver fanget og der ligger 5-6-7 ryttere på vejen, flere i grøften og en stor del af feltet er fanget bagved – på vej op ad bakken. Den forreste del af feltet fortsætter og os, der bliver fanget tilbage kan kun stå og se til at de kører væk mens de styrtede ryttere kommer på benene. For mange af dem der styrter er det flere ugers forberedelse, der bliver forpasset på få sekunder.
Jeg har glædet mig til dette løb fordi det er så hårdt at det er benene, der kommer til at tale. Så jeg beslutter mig for at forsøge at indhente feltet; jeg kan ikke acceptere at løbet skal være slut allerede på første omgang. Jeg indhenter en mand fra Ordrup og Jesper Kristensen fra Roskilde. Jeg råber til dem at vi skal op igen, så vi skal samarbejde. På vej op må Ordrup-manden slippe; til gengæld får vi på et tidspunkt Michael Juhl Petersen fra Hillerød med.
Turen op til feltet varer over en halv omgang, hvor jeg giver alt hvad jeg har. Min puls ligger højt og benene syrer voldsomt til. På et tidspunkt er vi kun 20 meter fra bagenden af feltet, men vi har ikke det sidste og kan se dem køre væk igen på en bakke. Min puls er 98% af min maxpuls og alt er overlevelse.
Da vi til sidst når op til feltet er jeg i krise. Bakkerne kommer hurtigt efter hinanden, de stiger voldsomt og jeg bander hver gang vi rammer foden af en ny bakke. Jeg er hele tiden i fare for at blive sat af.
Et par gange bliver jeg hægtet alvorligt af, det lykkes mig at komme op igen, men benene gør ondt hver gang jeg træder an. Den normale power er væk. Og vi er ikke engang halvvejs i løbet endnu.
//Udbrud// Mens jeg har kørt mig op er der gået et udbrud afsted fra feltet, blandt andre bestående af Peter Holm Nielsen fra CK Aarhus og Jesper Jonasson Madsen fra Bov CC. Jeg stod ved siden af Jesper ved starten og tænkte, at han lignede en der havde besluttet sig for at køre stærkt. Jeg ville holde øje med hans bevægelser i feltet for at kunne gå med, hvis det var muligt.
Der kører et udbrud mere væk mens jeg ligger og kæmper med at hænge på, blandt andre med Bastian Lyster Kjøller fra CK Fix. Det er ikke et eksplosivt ryk der får udbruddet til at køre; det kører bare væk uden at nogen sætter efter. Ingen er villige til at bruge unødige kræfter kort før vi skal op ad Elverdamsbakken for 2. gang.
Det man kan kalde feltet er nu reduceret til cirka 15 mand. Løbet er sprængt i stumper og stykker og vores gruppe får hele tiden nye passagerer med, når vi indhenter folk der er blevet sat i de andre felter. Undervejs har vi både besøg af et hold H50’ere, et par C-ryttere, en Dame A og en enkelt B-rytter der hægter sig på bagest. De fleste af dem er færdige og må slippe igen ved næste bakke.
//Opløb// Da vi kører ud på 3. omgang er gruppen intakt. Der bliver taget føringer, blandt andet tager min holdkammerat fra FBL Henrik Voigt nogle gode føringer og er stærkt kørende, men indimellem går vi næsten i stå og kører kun rundt med 30 km/t fordi ingen vil gå i front og trække.
De fleste regner med at de to udbrud kører hjem, så podieplaceringerne og de fleste point er væk. Men der er stadig point og hæder at køre om, så folk begynder at lægge planer for at komme væk. Flere forsøger, fx Daniel Andersson fra CK Ringen som får 70-80 meter, men da ingen har kræfter til for alvor at kører solo bliver det meste hentet igen. Dog med undtagelse af en enkelt, som langsomt men sikkert kører væk fra os; havde det været et normalt cykelløb havde vi hentet ham i én acceleration. Men det her er ikke et normalt cykelløb og ingen har den acceleration, der kan få ham hentet.
Jeg prøver selv at lave en sniger et par gange. Et meget uheroisk angreb, hvor man går i stealth-mode og håber på at man kan få lov at trille væk uden at nogen gider køre efter. Der er 5 kilometer tilbage af løbet, og med en afslutning hvor den ene stigning afløser den anden de sidste 2 kilometer af løbet ved jeg, at jeg ikke har mange chancer hvis jeg skal spurte: Benene er døde, men heldigvis er alle trætte – for ellers ville jeg være blevet sat i allerede i placeringskampen før opløbet. Men selvfølgelig får jeg ikke lov at køre væk: Det her er et løb hvor alle har givet deres yderste, så selv om det kun er de sekundære placeringer vi kører for er hvert point dyrebart.
//Finishen// Vi der sidder i det amputerede felt er nogenlunde samlet da vi kører ind på den sidste kilometer, der går mere eller mindre opad hele vejen. Ikke den stejleste bakke på ruten men en, der gør ondt. Jeg satser og tager spurten på lille klinge; noget der ellers er uhørt for mig.
Jeg placerer mig nogenlunde i feltets spurt og har på fornemmelsen at jeg får point da jeg kører over stregen. Et enkelt point og en meget lille belønning…men trods alt en belønning for det absolut hårdeste cykelløb, jeg kan huske jeg har kørt. Desværre går det ikke helt sådan; jeg bliver nummer 16 og dermed lige uden for pointene.
Oppe foran er de to udbrud smeltet sammen, og det samlede udbrud kommer hjem med 2 minutters forspring. Løbet bliver vundet af Nicholas Christophersen fra Greve CC foran Peter Holm Nielsen fra CK Aarhus og Jesper Jonasson Madsen fra Bov CC på tredjepladsen. På de næste præmiepladser kommer Kristian Olsen fra Roskilde CR og Brian Jørgensen fra Team Cycling Ringsted.
At få præmie i Holbæks løb er noget der vækker respekt, for løbet var så hårdt at det kun var dem der havde benene der kunne gøre sig gældende. Ingen kom let til noget i dét løb.
For mig var det det hårdeste cykelløb jeg kan huske at jeg har kørt – og et af de mest tilfredsstillende. For det er meget få løb, hvor man i den grad kan få lov at prøve sig selv af som cykelrytter.
Tak til Holbæk CR for et godt løb med god organisation og en fantastisk rute. Jeg håber, løbet bliver gentaget i 2012 – I’ll be back!
|
|
|
|
|
|
|
|
|