|
|
|
|
|
|
Schwalbe Insider hometrainerdæk
|
|
Der er ikke mange aktører på markedet inden for denne nichekategori. Den tyske dækproducent Schwalbe er én af de få, som laver en dæk, som er decideret møntet til brug på hometraineren. Det nye karakteristiske blå dæk er logisk døbt Insider.
|
|
AF: Cykelmagasinet 06. december 2011 kl. 08:00
|
|
|
//BLÅ// Vægten på dette 23 mm dæk er opgivet til 310 gram, men Cykelmagasinets vægt siger vægten 285 gram. Ikke at dette gør nogen forskel overhovedet for et dæk, som kun skal benyttes til træning på en hometrainer, hvor enhver form for snak om vægt og rullemodstand betyder lige så lidt for funktionen og ydelsen, som om dækkets markante blå farver matcher din cykel. Det handler om ren træning, hvor eneste reelle modstand er magnetmodstanden på hometraineren. Det interessante er dog, at hvis der var tale om et highend dæk til landevejsbrug, ville differensen på den reelle og den opgivet vægt have vagt store øjne.
//PÅ RULLEN// Fordelen ved at benytte et dæk, som er decideret møntet til på brug på hometrainer, er forbedrede egenskaber til netop denne form for træning. Belastningen på dækket fra hometraineren er langt højere, da dækket varmes op samtidig med dækket påføres en hård koncentreret modstand fra rullen på hometraineren. Dette resulterer blandt andet i forøget slid. Den specielle gummiblanding til Insider er hverken udviklet til at mindske rullemodstanden, forøge punkteringsresistensen eller forbedre dækket kurveegenskaber, men kreeret til at mindske den interne friktion mellem dækkets forskellige lag, således dækket ikke opvarmes i samme grad og kan modstå den høje slid.
Den mindskede friktion betyder også mindre risiko for punkteringer. Mærkelig nok oplever flere punkteringer på hometraineren selv på nye dæk, som endnu ikke har berørt de danske landeveje. Oftest skyldes dette den øgede hårdere friktion og varmeudvikling mellem dæk og slange, hvorefter der lettere gnaves hul på slangen ved ujævnheder ved dækkets inderside, ved fælgbåndet eller omkring ventilen. Det mærkes tydeligt at dækket ikke i samme grad opvarmes og selv efter en hidsig interval med høj modstand føles dækket ikke mærkbart varmere. I testperioden er der ikke bemærket noget nævneværdig slid, så det vurderes at investeringen kan klare mange vintersæsoner og opvarmninger til diverse løb og enkeltstarter. Det føles også, at dækket på en måde står bedre fast. Dækket griber bedre fast om rullen, så du ikke risikere, at dækket ved høj belastning og lav kadence smutter på rullen, hvilket let kan opleves med almindelige dæk. Du får derved en mere naturtro oplevelse, hvor selv de slemmeste powerintervaller kan køres uden problemer.
//FORSKELLEN// Der hvor det dog tydeligst bemærkes, at dækket er specielt kreeret til denne form for selvdisciplinsudviklende træning er på lyden. Den kendte brummen mindskes tydeligt således det nu mere er en svag summen og den egentlige ”larm” kommer nu fra selve hometraineren, kæden og kassetten.
En sidste fordel ved at have et hjul monteret med et dæk til decideret hometrainerbrug er, at du ikke tager et hjul på hometraineren, som også kører på landevejen. Dette vil både give forøget unødigt slid på dæk og hometrainer samt risiko for, at der sidder en lille flintesten, som efter få minutter på hometraineren vil gnave sig ind og punktere slangen. Men dette betyder dog også, at brugen af et sådant dæk for de personer, som ikke har flere cykler eller hjul til rådighed, er knap så praktisk, hvis man veksler mellem træning på hometrainer og landevej. Dækket fås for øvrigt også i en model til mountainbiken.
//KORT OG GODT// Nogle vil måske kalde dette produkt for unødvendig, men for de personer, der nyder godt af intervallerne på hometraineren, er dette dæk et rigtig godt værktøj som Cykelmagasinet stærkt kan anbefale.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|