|
|
|
|
|
|
|
Samuel Sanchez opgiver OL
|
|
Det så slemt ud, da Samuel Sanchez røg i asfalten i årets Tour de France. Med det samme blev hans OL afskrevet, og nu ser det ud til, at det er realiteterne.
|
|
AF: Aske Gott Sørensen 19. juli 2012 kl. 21:05
|
|
|
Følelserne overvældede Samuel Sanchez, da han måtte samles op fra asfalten i årets Tour de France. Det lignede en kravebensskade, og kommentatorer og journalister var hurtige til at afskrive hans titelforsvar i London. Det viste sig at være en fraktur i venstre hånd som gør, at Sanchez ikke kan bremse ordentligt. Det har efterladt ham uden alternativer, og han må derfor se hans OL forsvinde i en skadespause.
- Det er den mest smertefulde beslutning, jeg har taget i et stykke tid. Jeg er den olympiske mester, og jeg ville gerne forsvare medaljen, der ændrede mit liv. Siden den sejr har jeg fået en gade opkaldt efter mig og en statue af mig, der bider i medaljen. Det var en vigtig sejr i 4 år. Jeg har båret trøjen der identificerede mig med det olympiske guld, siger Sanchez til velonation.com.
Den spanske armada står derfor uden deres stærkeste navn, og flere af de store navne har måttet trække sig på grund af styrt. Det er et vingeskudt spansk landshold der stiller til start, men Samuel Sanchez er overbevist om, at der ikke var noget han kunne gøre. Selvom han er tilbagevendt til træning, kan han ikke præstere nok til at gøre en forskel ved OL.
- Jeg er lidt ked af det, men jeg bliver nødt til at formode, at der ikke er noget alternativ. Jeg har været nødt til at stoppe og komme over skaden, men som man siger, er der intet vigtigere end dit helbred. At konkurrere på det her niveau med problemer med at bremse ville være til fare for mig selv og mine holdkammerater. Jeg bliver nødt til at være ansvarlig og ikke sætte nogen i fare.
Sanchez er ikke det første store navn, der har trukket sig fra legene i London. Senest har Thor Hushovd meldt, at han ikke kommer med på grund af dårlig form, og Tom Boonen har også aflyst sin flybillet til England.
- Det vigtigste er at forblive stærk og blive ved, siger Samuel Sanchez.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|