At blive ekviperet med et sæt cykeltøj fra Vermarc og sat på en Noah FAST fra Ridley for at køre Flandern Rundt er ren ost med ost på. Det bliver ikke mere belgisk. Cykelmagasinet besøgte Ridley i det østlige Flandern i forbindelse med Flandern Rundt for at se nærmere på de tekniske nyskabelser, som Ridley lancerede forud for sidste års Tour de France.
Aerodynamik i højsædet
I en tid, hvor cykler kan laves lettere end det tilladte og stivere end det behagelige, er Ridley sprunget med på bølgen af aerodynamiske cykler med sit FAST-koncept (Future Aero Speed Tehnology).
Grundlæggende består FAST-konceptet af tre dele:
1. F-Splitform: forgaffel og bagstag bestående af to gangeto “vinger” som ifølge Ridleys egne tests giver en reduceret vindmodstand på 7,44% i forhold til konkurrerende produkter.
2. F-Brakes: fuldt integrerede for- og bagbremser, som er en del af stellet og som ifølge Ridleys tests kan spare dig for 20 Watt sammenlignet med en “normal” landevejscykel.
3. F-Surface: en overflade, der får vinden til at smyge sig langs det aerodynamiske stel og dermed reduceret luftmodstanden med omkring 4% afhængig af fart.
”Tabt” bagbremsen
Bratte stigninger som Koppenberg og Patersberg er måske ikke de mest oplagte steder at afprøve disse påstande, og brostensnedkørslen på Steenbeekdries egner sig mest til at konstatere, at åbne carbon-flaskeholdere ikke egner sig til Ronden.
Til gengæld egner et cykelløb med over 20.000 deltagere sig fint til at undersøge wauw-effekten af især de integrerede bremser, som flere gange blev samtaleemne for de tilskuere, der stod omkring os, når vi stod og ventede på vore følgesvende på bakkerne. Og i den mere morsomme ende forsøgte en overhalende cykelkollega at forklare os, at vi havde tabt bagbremsen!
God modulering afbremser
Netop de integrerede bremser er den mest synlige nyskabelse, og på de korte men rappe nedkørsler gav de faktisk også en rigtig god føling med cyklen og en sikker dosering/modulering af bremsen, når vi forsøgte at følge den mere hjemmevante ex-prof Johan Verstrepen, som var med os på turen. Eneste anmærkning er, at man ikke bare lige kan vride bremserne på plads, hvis de skraber mod fælgen. Det skulle dog være løst med en justereskrue på bremsekablet på de cykler, som man sender i handlen, men den manglede altså på vore prototyper.
Noah FAST er en racer, der er beregnet til at man kører stærkt og areodynamisk, men med en god stak styrringe kom kørestillingen op i en position, hvor en halvstiv motionistryg også kan være med. Lækkert, når man nu godt kan lide at køre med hænderne nede i bukningerne.
Med et sæt Fast Forward F4R carbonhjul behøver opsætningen ikke at være stivere, når det går let nedad på Steenbekdries og flader ud på Oude Kwaremont – eller også skal man måske bare have lettet dæktrykket lidt mere – men når man sidder i sadlen og laver benpres på Patersbergs 20% værdsætter man, at ikke en eneste watt går tabt. Nu er Flandern Rundt jo meget mere end brosten, og det var en fornøjelse at mærke, hvordan man fløj over de asfalterede eller betonbelagte bakker, når man rejste sig i sadlen. Måske hjulpet lidt på vej at et Rotor kranksæt med Q-Rings.
Når der engang imellem var tid til at nyde det, var det i øvrigt også fristende at lade blikket vandre over det lækre og meget detaljerede lakeringsarbejde, som Ridley gør en dyd ud af at fastholde som en del af det hjemmelavede håndværk sammen med den design- og ingeniørmæssige udvikling af især aerodynamikken.
Egen vindtunnel
At de gamle cykelcross-specialister fra Ridley ser fremtiden i udvikling af aeorodynamiske landevejscykler understreges af, at man planlægger en udvidelse af de 12.000 kvm. produktionslokaler med egen vindtunnel, som bygges i særlige lokaler for ikke at suge al luften ud af den øvrige produktion. Vindtunellen ventes at stå klar indenfor det kommende års tid.
Nogle af dem, der især får glæde af den vil være Lotto-Belisol-holdet, som har en langtidsaftale med Ridley, og hvis sportsdirektør Bart Leysen vi tilfældigvis hilste på, da han under vort besøg kom forbi for lige at snakke med chefingeniøren om Jürgen van den Broecks nye temporamme.
|