Efter måneders venten er det i morgen Paris-Roubaix, der skal sættes kryds ud for i cykelkalenderen. Løbet har et utal af kendenavne, mest dominerende "Klassikernes Dronning" og den maleriske beskrivelse af løbet som "Helvede i nord", et navn der fangede an efter 1. verdenskrig, hvor datidens ryttere kørte igennem de sønderbombede ruiner fra Paris og op i det nordlige Frankrig.
Helvedesanalogien blev siden ikoniseret i Jørgen Leths mesterlige dokumentar "En forårsdag i helvede", og der er ingen tvivl om, at rytternes ansigter vil ligne noget fra en anden og mørkere verden, når - og hvis - de i morgen krydser målstregen på cykelbanen i Roubaix.
Hestekærrer og cykelryttere
Løbets struktur er efterhånden velkendt og fastlåst. De første 100 ud af 259 kilometer køres på pandekageflad asfalt, inden de drabelige brostensstrækninger - pavéerne - rammes og starter ét langt udskilningsløb.
Allerede fra de første udfordringer på brostenene skal favoritterne placere sig i front af feltet, for at undgå at blive en del af historien om de mange styrt og mekaniske uheld, der hvert år uundgåeligt rammer kombattanterne i løbet. Brostenene er af så miserable kvalitet, at udmattelse og uheld ikke kan undgås. Mange vælger at køre ude i siden af pavéerne, enten helt ude i den flade jordrende eller på de brosten der er kørt lidt mere på plads af de hestevogne og traktorer, der som de eneste bruger dem til daglig.
En taktik der dog kan være yderst farlig, hvis man drømmer om at vinde løbet. I siden af vejen er chancen for at punktere nemlig markant større, og hvis det har regnet inden løbsstarten - eller undervejs -, er jordrenden forvandlet til et muddermareridt. De helt store specialister, som nutidens Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) eller 70'ernes mester Roger De Vlaeminck, har derfor altid valgt udmattelsen og smerten, som den kaotiske midterdel af de toppede brosten byder på.
De udvalgte brostensveje er så elendige, at det kun er hestekærrer og cykelryttere, der begår sig på dem. De dårligste af stykkerne bliver følgebilerne endda dirigeret uden om, for at undgå at bilerne bryder sammen og blokerer resten af kortegen.
Regn på vej
Vejrudsigterne for den strækning hvor klassikeren køres, er ikke lovende. Når det ikke har regnet inden Paris-Roubaix, kan de knaldtørre brosten angribes med forholdsvis høj fart, hvilket medfører, at kæmpestore støvskyer bliver hvirvlet op af tv-motorcykler og ryttere.
Sådan et scenarie ventes ikke i morgen. I dag er der nemlig chance for, at regnen lægger sig over det nordlige Frankrig og forvandler potentielle støvskyer til mudderpøle. Samtidig bliver de nedslidte brosten glatte som is og styrtfrekvensen øges. Hvor meget regn der kommer, og om det også bliver regnvejr søndag er usikkert. Men det bliver sandsynligvis glat.
Ingen tilfældigheder
Hvis du styrter i Paris-Roubaix, har du ikke været uheldig. Hvis du punkterer, har du ikke været uheldig. Så er du blot én af mange. Paris-Roubaix afgøres ikke af held. Hvis du er ekspert og i topform, sidder du de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Så angriber du midten af pavéerne, og undgår de store uheld.
Derfor er der garanti for, at det bliver en specialist, der vinder monumentet.
Den største er Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step). Med sejre i alle WorldTourens brostensklassikere inden Paris-Roubaix og Fabian Cancellara ude med en skade, er der ingen over belgieren. Han kan blive umulig at sætte på pavéerne i år, og i en spurt på den legendariske cykelbane der afslutter løbet, bør han være uslåelig.
Det betyder ikke, at Filippo Pozzato (Farnese Vini) ikke vil gøre forsøget. Italieneren var vanvittig tæt på at besejre Boonen i Flandern Rundt, og sammen med 3'eren fra det løb, Alessandro Ballan (BMC), skal han køre klogt og angribe Boonen på de rigtige tidspunkter. Præcis hvornår er svært at spå om, men fortrinsvis plejer den store forskel at blive gjort omkring Carrefour de l'Arbre-pavéen med 17,5 kilometer til mål.
De tre virker til at være på samme niveau, og derfor kan og skal italienerne sætte Boonen under pres.
Nordmand på drømmejagt
Fra siden kan ryttere som Peter Sagan (Liquigas) og Thor Hushovd (BMC) overraske. Sagan skal holde sig helt i ro og kun køre på Boonens hjul. Sagan vil kunne udfordre Boonen i en spurt, men om han helt har styrken og evnerne til at følge med på Paris-Roubaixs pavéer, efter et langt forår, er en smule tvivlsomt. Og Hushovd må bare aldrig afskrives i Paris-Roubaix.
Nordmanden har altid - som i år - leveret middelmådigt i Flandern Rundt inden hans elskede franske helvede, som han har en evig drøm om en hed sejrsaffære med. Hushovd er derfor den helt store outsider.
Resten af feltets ryttere kan nok ikke vinde på en mudderdag. Når Fabian Cancellara ikke er med, skal Omega Pharma-Quick Step styre løbet med deres eminente bredde. Holdet råder udover Tom Boonen også over Sylvain Chavanel, Niki Terpstra og Gert Steegmans. Skræmmende.
Det mindsker i den grad chancerne for ryttere som den forsvarende vinder Johan Vansummeren (Garmin), Edvald Boasson Hagen og formsvage Juan Antonio Flecha (Sky), samt Lars Boom (Rabobank) og Luca Paolini (Katusha).
Paris-Roubaix er forfærdeligt og dramatisk. Men alle ryttere fyldes med stolthed, uanset placering, når de kører ind til den afsluttende halvanden omgang på cykelbanen i Roubaix. Akkurat som når feltet rammer boulevarden Champs-Élyseés i Tour de France, bare med langt mere blod i næverne og mudder i Oakley-solbrillerne.
|