13. etape er 217 kilometer lang, men uden bemærkelsesværdige udfordringer. Profilen ser en anelse kuperet ud midtvejs på etapen, men undervejs er der kun én lidt større knold, hvorefter kun små bakker og lange flade stykker venter. Etapen slutter i 8 meters højde, hvorfor det er noget af det fladeste, vi kommer til at opleve i Touren rent højdemæssigt. I finalen er der også en lille knold med halvanden kilometer til mål, men efter mange dage i bjergene sigter ingen sprintere på en rullende hviledag.
Vi tror ikke, den akkumulerede træthed fra Alperne kommer til at vise sig mærkbart i spurten. Det vanlige sprintere skal nok være tilstede. Trætheden kan til gengæld have ramt sprinterholdene gevaldigt. På Tourens 14. dag - efter 12 etaper og en hviledag - betyder det, at angribernes chancer mærkbart forøges, simpelthen fordi en stor gruppe, der eventuelt slipper afsted, bedre vil kunne matche styrken fra de hjælpere, der skal frem og slæbe i feltet.
Og så rummer Tourens 13. etape, der køres den 14. juli, et evigtgyldig historisk kuriosum. Eller måske ikke et kuriosum. Måske er det snarere et velkendt historisk faktum, der hives frem hvert år den 14. juli. Det er Bastilledag, Frankrigs nationaldag.
Den 14. juli 1789 stormede vrede og oprørte borgere Bastillen, fængselsborgen midt i Paris, og indevarslede den franske revolution.
De franske Tour-ryttere plejer at fejre begivenheden ved at lave oprør i feltet og gå i udbrud med en vildskab, som gjaldt det mere end sejren i et cykelløb. Et andet sted hvorfra dagens franske angribere kan få hjælp, udover træthed hos sprinternes hjælpere, er den sidevind, der sandsynligvis blæser fra Middelhavet. Det var på en lignende etape i 2009, at Lance Armstrong udnyttede sidevinden og tog 40 sekunder på flere af sine rivaler. Dengang vandt Cavendish. Ja, en sprintersejr er mest sandsynlig i morgen. Men glem ikke franskmændene!
Kan Cavendish få skovlen under Greipel?
En række sprintere har forladt Touren. Petacchi, Renshaw og Veelers blev alle ofre i bjergene, men de helt store kanoner er stadig tilbage. Det betyder, at vi fortsat kan forvente at se verdensmesteren Mark Cavendish udkæmpe en drabelig duel mod tyske Andre Greipel. Gorillaen fra Lotto har indtil videre haft mærkbart større succes med to sejre, mens Cavendish åbnede sprinternes duel med en sejr på 2. etape. Verdensmesteren har dog været forfulgt af uheld, men hvis han kan holde sig fri fra disse på etapen, har vi en interessant afslutning.
Især fordi Matt Goss også gerne vil lege med. Australieren er måske et lille niveau under feltets to tungeste duellanter, men han skal ikke have meget medvind, før det går hans vej. Lige bag dem finder man Peter Sagan, som har været mere aktiv end de andre sprintere i Alperne, og spørgsmålet er, om ikke det kommer til at hæmme ham en smule.
Hernæst følger et kuld af sekundære sprintere. Vores 'egen' Juan Jose Haedo hører inde under denne kategori, sammen med Yauheni Hutarovich, Kenny van Hummel og Sebastian Hinault. De er næppe vindere, medmindre store uheld bliver en del af etapens ligning.
Og nå ja. Michael Mørkøv har lovet angreb. Danskeren er udbryderkonge af kaliber, og hvis han kan slippe afsted med et ordentligt kuld franskmænd af anden rang, kan vi godt begynde at pippe en smule med dannebrog. Det kan i slig tilfælde blive mentalt svært for sprinterholdene at mønstre en ordentlig jagt på angriberne.
|