|
|
|
|
|
|
|
Kendt Voigt-citat på ny Trek
|
|
RadioShack-Nissan-Treks tyske dieselmotor, Jens Voigt, har fået en cykel med et af sine mere kendte citater påtrykt.
|
|
AF: Andreas Ø. Pedersen 12. maj 2012 kl. 06:02
|
|
|
"Shut up Legs"-citatet fra Jens Voigt præger hans nye Trek Madone, der netop er blevet præsenteret af cykelproducenten. Den nye ramme med Voigts kendte citat skal indvies i Tour of California. Citatet er placeret på overøret, mens der også er et ulvehoved placeret som symbol for Voigts kørestil. Forgaflerne er også specielle, da gaffelbenene indeholder statistik fra Voigts lange karriere.
- Jeg var begejstret, da Trek fortalte, at de ville lave en cykel til mig. Vi arbejdede frem og tilbage omkring temaet, og jeg talte meget om den måde, jeg kører på og angriber på, og vi kom frem til dette virkelig cool ulvetema. Det er ret aggresivt, men jeg føler, at det passer godt, siger Jens Voigt om den nye lakering.
Det er det seneste skud på stammen fra Trek, der under sidste års Tour de France lancerede de speciallakerede rammer fra Treks egen grafiske afdeling, der har stået for rammerne til Andy og Frank Schleck samt Fabian Cancellara med sin 'Spartacus'-lakering.
Se billeder af cyklen i toppen af denne nyhed, hvor du kan skifte mellem billederne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|