De er dygtige, driftige og foretagsomme folk i Herning. Var man uvidende om det i forvejen, så bevidnes det alene af det faktum, at Giro d’Italia har kunnet lokkes til den anden ende af Europa – 520 kr for et motionsløb er også temmelig driftigt. Men med et pink penselstrøg er det ikke bare et motionsløb, men et Giromotionsløb, uagtet at ruten ikke ligner meget af Giro-etaperne. Men okay, der går nok et årti eller to, før vi igen bliver forført af lyserødt. For pengene får vi to omgange på en rundstrækning nordvest for Herning, hvor sidste halvdel af hver omgang svarer til Girofeltets hidsige afsluttende 30 kilometers medvindstons ind mod hedens hovedstad.

Det blæser vest for Herning. Meget. Det er tydeligt allerede da vi bliver sendt af sted fra Herning midtby i mellemstore grupper, og det står helt klart udenfor byskiltet, at vinden bliver dagens største modstander, for bakker er der ikke mange af og da slet ikke lange eller hårde bakker. Derfor er jeg og min medbragte middelmådige fysiske form svært tilfredse med at komme til at sidde i en gruppe af nordmænd ledet af en håndfuld okser i 0,1 tons klassen, der er svært gavmilde med kræfterne. Men det ser så også ud til, at de har nok til at rutte med dem.

Nordmændene er lystige og engagerede følgesvende; én har taget et dybt greb i oliemilliarderne og bidrager endda i dag til festen ved at stille op på pink carboncykel med fullcarbonhjul med pink staferinger og matchende pink cykeltøj og hjelm – et outfit, der i dag vækker begejstring, men sikkert nok kan virke noget aparte årets resterende 364 dage. Hans følgesvende forsøger at overbevise mig om, at påskriften på cyklen og hjulene er norsk slang for ejerens påståede homoseksualitet.

Med os er også et kontigent tavse danskere, et par koncentrerede, men flagrende svenskere samt en lille flok ærgerrige tyskere bevæbnet med wattmålere og anklagende blikke over skulderen suppleret med opgivende gestik efter deres få, men alt for hårde føringer. Vi har også gratis underholdning leveret af en snotforvirret irer, der har valgt at tage helt til Danmark for at gøre alle de forkerte ting i sidevinden. Det er når glykogendepoterne er ved at være tomme og det napper i lårene, at folks sande personlighed kommer frem - nationale forskelle og stereotyper kan opleves, forstærkes, nuanceres og aflives her på den jyske asfalt. Det giver en ekstra dimension til cykelløbet, at man får en smagsprøve på, hvad et langt mere trimmet sammenkog af nationaliteter skal udsættes for dagen efter. Finalen er identisk med de professionelles og der drysser lidt stjernedrys over os, da vi træder hjem gennem den lyserøde opløbsstrækning med barrierer, tilskuerpladser og nedtælling til målstregen.

Uddeling af løbsnumre forløb smertefrit og med et smil. Ude på ruten er der flot opbakning fra klappende lokale og en bataljon af flagvagter får det hele til at forløbe så velsmurt, at det kun er ben, lunger og kardiovaskulært system, der sætter begrænsningerne. Bananer og vand kan fanges i farten fra depotets håndlangere og der er pasta ad libitum efter målgangen. Nok er det Giro, men der er nordeuropæisk stringens i organiseringen.