Efter seks års hårdt arbejde for brostenskæmpere som Cancellara, O’Grady og Nuyens, har elektrikeren Kasper Klostergaard lagt ledninger ud til dobbeltsejre i stærkstrømsklassikere som Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og han var en af Duracell-kaninerne der trak feltet gennem Italien for Contador, da han i suveræn stil vandt sin anden Maglia Rosa i 2011. Men i oktober var det pludselig Kasper Klostergaard, der sad alene tilbage i finalen i klassikeren Paris-Tours med strøm nok på batterierne efter 229 kilometer til at stikke fra udbrydergruppen på den sidste halvanden kilometer og med det yderste af neglene sikre sig den sidste plads på sejrspodiet i Tours. Et podium, som tidligere har haft dansk besøg af Rolf Sørensen og Jacob Piil øverst på skamlen.
Med en tredjeplads i én af de store klassikere fristes man til at bruge ordet gennembrud om en rytter, man som regel skal scrolle ned i resultatlisterne for at finde. Derfor inviterede vi Kasper Klostergaard til frokost på Café Corfitz i Horsens en søndag eftermiddag i november, da han efter sæsonen var på besøg i sin hjemby for at møde gamle kammerater til en gang paintball og efterfølgende julefrokost. Han virker nu frisk nok efter en af de cappucinoer, som er en menneskeret på hans nye hjemegn i Toscana, og over en omelet tager han os tilbage til de vindblæste nordfranske landeveje den søndag i oktober, hvor det pludselig var ham der sad i finalen.
– Det blæste ikke så meget da vi startede, men det blæste meget op i løbet af dagen. Ruten er MEGET åben. Typiske franske landskaber, hvor man kører op mod et vandtårn på toppen af nogle højderygge.
Efter forplejningen midtvejs satte BMC sig op foran og kørte, og så var det ellers bare med at sidde fremme, sidde fremme, sidde fremme og kæmpe, kæmpe, kæmpe, fortæller Kasper Klostergaard, der kom med, da en stor gruppe fik hul til feltet.
– Med 10 km igen kommer den første rigtige stigning. Den er ikke særligt lang, men når man har kørt over 200 km gør det lidt ondt i pølserne. Den er kun ca. 200 meter lang og omkring 8 pct. En lille kicker, som man kan køre over i 53x20, fortæller Kasper Klostergaard.
Den senere vinder Greg van Avermaet og Marco Marcato kommer af sted på stigningen og i gruppen bagved vurderer Kasper Klostergaard situationen.
– De holder ikke hjem, tænkte jeg. Stuart [O’Grady] så stærk ud og Ian Stannard var også stærk. Han tog en ordentlig føring fra toppen og ned, men han kendte vist ikke ruten, for på et tidspunkt drejer vejen mere end 90 grader ind på en bakke, og der sad han i 53x11 og kunne ikke træde den op. Ærgerligt, for han kunne godt have moslet på i gruppen.
Uden en rigtig skarp spurt og med to ryttere ude foran erkendte Kasper Klostergaard at der kun var én måde at få fingre i blomsterne på podiet.
– Der er et par sving på de sidste kilometer, og jeg satsede på at komme ind i et af svingene som toer og så have en Francaise des Jeux-rytter og Skil-Shimano-rytteren på hjul. De så lidt færdige ud. Så jeg rykkede med alt, hvad jeg havde ud af svinget. Ham bagved vil ikke lukke hullet, og jeg fik lige lidt luft bag motorcyklen i 10 meter, fortæller Kasper Klostergaard.
Læs hele det eksklusive interview med Kasper Klostergaard i Cykelmagasinet 029.
|