Ved 17-tiden begynder rytterne at vrimle mod flyvestationen i Værløse. Der er indskrivning. Nummer og evt. chip udleveres. Der kan køres i fire forskellige klasser: Elite, A, B eller C. Ingen af dem kræver licens, da løbet ikke er i DCU-regi men for udvalgte klubber fra København og omegn. I betragtning af at det er en onsdag aften, er fremmødet ganske stort. 

Ruten er en rundstrækning á 10,5 km på forsvarets gamle flyvestation i Værløse. Afhængigt af hvilket felt du stiller op i, skal du køre mellem 5-7 runder. Hvert felt består af 30-45 ryttere.

Flyvestationen er et godt sted at køre løb, fordi der hverken er biler eller andre forhindringer, som rytterne skal være opmærksomme på. Med ca. 12 højdemeter pr. omgang er der tale om en meget flad rute. Der er 3 skarpe 90-graders sving, som ofte er gode til at trække et felt ud og eventuelt skabe et hul. Vinden står i vest. Dvs. der er modvind frem mod mål og sidevind de sidste 800 m.

For at undgå styrt (der sad triatleter i feltet) og for megen ujævn kørsel sætter jeg mig godt frem fra start. 

Efter små 2 km begynder elastikkørslen. Der bliver rykket i øst og vest, men ingen får lov til at komme af sted de første mange gange. 

På et tidspunkt sniger to ryttere sig af sted. Ingen vil lukke hullet til de to udbrydere. Feltet accelererer op og ned, og mange ser ud til at blive trætte. Derfor kan de to udbrydere køre et jævnt tempo på omkring 41 km/t, samtidig med at de holder et 100 m forspring. 

På tredje omgang stikker endnu 7 mand af sted. Feltet sidder og kigger - ingen vil lukke hullet. Da jeg har kendskab til mindst én giftig rytter blandt de 7, vælger jeg efter 40 km selv at stikke af og forsøge at indhente dem. Efter små 4 km i højt tempo når jeg op. Vi er nu 10 mand, som har et godt hul til resten af feltet. Samarbejdet går godt, og ingen brokker sig. 

På sidste omgang er der lagt op til, at vi 10 kører om sejren. Ingen vil spilde kræfter på at komme fri af gruppen, så vi holder os samlet til kort før mål.

Hovedfeltet er langt efter os (60-90 sek.), så vi går lidt ned i fart og ser hinanden an. Der er et par ryk i gruppen, men vi forbliver relativt samlet. 

Til slut rykker en rytter, som havde hængt lidt det seneste stykke tid, af sted. Han ser umiddelbart ikke toptrimmet ud, så jeg vurderer, at han nok vil dø inden mål. Det viser sig dog at være en fejl. Han holder lige netop hjem!

Foruden den første rytter ligger endnu én foran mig. Han kommer desværre også hurtigere af sted. 

Det bliver dog til en plads på skamlen.